Skip to main content

LEGATER

Fru Hedevig

Hedevig Quidings Legat er oprettet i 1941 efter Hedevig Quiding (1867-1938).

Hun var en stærk og beslutsom person som gjorde karriere indenfor opera, sanglærer og journalist, samt interesserede sig for beskyttelse af dyr.

Legatet uddeler beløb til disse formål hvert år.

Historien om Fru Hedevig

Som 19-årig fik hun som selvlært debut i operaen ”Mignon” på Det Kgl. Teater. Det førte til en international karriere med mere end 40 forskellige roller. Da hun stoppede som aktiv sanger blev hun sanglærer med soloundervisning til reduceret timepris for talentfulde kvindelige sangere og skuespillere, ligesom hun også var journalist for Folkets Avis, Vore Damer og i mange år musikanmelder ved BT.

Hendes pen var skarp og impulsiv med bestemte meninger om alting, der ofte begejstrede eller udfordrede læserne.

Hun var gift to gange, og da det sidste ægteskab ophørte i 1909 flyttede hun sammen med sin mor i en villa i København, der gav plads til hendes store passion for beskyttelse af dyr som katte, hunde, fugle, en abe, og en rotte.

I sit testamente oprettede hun legatet, der løbende skulle udlodde beløb til personer, som delte hendes livsgerning og interesser: beskyttelse af dyr, sang, skuespil samt at opleve teateret.

Uddeling sker hvert år i december måned.

Fru Hedevig

Ansøgningsfrist

Ansøgningsfrist for næste udlodning er 1. oktober 2024 og udlodning vil ske midt i december 2024.

VÆRGELØSE DYR

Kvinder som har ofret tid og arbejdet med værgeløse dyr kan ansøge.

MUSIK- ELLER SANGLÆRERINDE

For kvinder over 50 år – udloddes til en person

SKUESPILLERE & SANGERE

Både kvinder og mænd over 60 år kan ansøge

SYGEPLEJERSKE

Alle sygeplejersker over 40 år kan ansøge 2 teaterbilletter til det Kongelige Teater.

FORENINGER

Projekter til beskyttelse af værgeløse dyr.

Hvem er vi?

Hedevig Quidings Legatet er juridisk set en ikke-erhvervsdrivende fond med CVR-nr. 18669714. Civilstyrelsen er fondsmyndighed for legatet. Legatet drives af en bestyrelse med 3 medlemmer.

Legatets formue består af værdipapirer i børsnoterede selskaber, og udgør omkring 22 mio. kr. Renterne og udbyttet udloddes hvert år efter bestemmelserne i fundatsen for legatet.

Legatet forventer at kunne udlodde i alt omkring 1 mio. kr. årligt.

Fotos af fru Hedevig Quiding er venligst udlånt til brug for legatet af Det Kgl. Bibliotek, København, Billedsamlingen.